User login

New Tic'ers

  • Kirsten Bødker
  • Vi Dale
  • Vanity Schultz
  • Ashlee Flynn
  • Elianna Nieves

Det jyske erhvervsliv bakker op om ny rute fra Billund til München

Company Info
Company Name: 
Sun-Air of Scandinavia


Repræsentanter fra flere af Jyllands største virksomheder var til stede, da det danske luftfartsselskab SUN-AIR, som flyver som British Airways franchisepartner, mandag morgen åbnede en ny rute fra Billund til München.

”Vores strategi har altid været at tilbyde det jyske erhvervsliv en række ruter, som gør det nemmere for dem at drive deres forretning. At virksomheder som Lego, Vestas, Siemens og Per Aarsleff fra start bakker vores nye rute op, bekræfter os i, at vi gør det rigtige ved at åbne en rute mellem Billund og München,” siger SUN-AIRs ejer og luftkaptajn Niels Sundberg.

Der har tidligere været en mangeårig rute mellem Billund og München, men den seneste operatør valgte for nylig at indstille flyvningen.

”Den hårde konkurrence og ikke mindst prisen på brændstof gør det vanskeligt at skabe den fornødne indtjening, men vi tror, at vores fly passer til ruten til München og har derfor besluttet at foretage denne satsning. Vi har på forhånd været i dialog med flere store jyske erhvervskunder omkring ruten for at finde de optimale afgangstider. Det er lykkedes os at få de ønskede landingstilladelser i München, således vi kan tilbyde en morgen- og aftenafgang på alle hverdage samt en aftenafgang på søndage,” forklarer Niels Sundberg.

Ruten vil blive opereret af SUN-AIRs nye, moderne og komfortable Dornier jet fly og opereres med BA flynumre.

For yderligere information kontakt venligst ejer og kaptajn Niels Sundberg på 4018 0132.

SUN-AIR of Scandinavia A/S er franchisepartner med British Airways og sætter service i højsædet. På alle vore ruter er der derfor fuld inflight-service: Gratis mad, snacks og drikke, gratis aviser og super betjening. SUN-AIR opererer i Skandinavien på følgende ruter: fra Aarhus til henholdsvis Oslo, Stockholm-Bromma og Göteborg, og fra Billund til henholdsvis Bruxelles, Düsseldorf, London City, Manchester og München. SUN-AIR of Scandinavia A/S har hovedsæde i Billund og afdelinger i Aarhus og Thisted. Charterafdelingen arrangerer individuelle flyrejser for virksomheder, grupper og sportsklubber i både ind- og udland. SUN-AIR beskæftiger 160 medarbejdere inden for ruteflyvning og ad hoc charter, internationalt flysalg og leasing samt flyværksted. sunair.dk

Recent comments