User login

New Tic'ers

  • Kirsten Bødker
  • Vi Dale
  • Vanity Schultz
  • Ashlee Flynn
  • Elianna Nieves

RULLENDE FERIEMESSE PÅ TURNE I PROVINSEN

Company Info
Company Name: 
Spies


Samtidig med at Ferie & Fritid i Bella Centret fredag åbner uden deltagelse af bl.a. de to største danske charterarrangører, sender Spies en feriebus på turne til 12 store byer i provinsen. Det sker i samarbejde med landets største Kvickly-butikker, der sammen med Spies tilbyder sommerrabatter på 1.000 kr. pr. rejse og opsparing af point for de 1 million medlemmer af CoopPlus.

Lørdag besøger feriebussen Randers og Odder, mens turen søndag går til Holstebro. – Vi har tidligere haft stor succes med at lave aktiviteter i i provinsen. Her er man mere friske på at slå en god handel af. Derfor har vi også messens største stand på Ferie for Alle i Herning i den sidste weekend i februar, siger direktør i Spies, Jan Vendelbo.

Danmarks største rejsearrangør har netop indledt et samarbejde med CoopPlus om salg af ferierejser med en attraktiv pointopsparing til varekøb. – Coop råder over ca. 700 butikker og har hver femte dansker som medlem. Det er dem, vi henvender os til, når feriebussen nu tager på landsturne, siger Jan Vendelbo.

I og omkring bussen vil der blive skabt feriestemning med palmer, musik og liggestole. De populære figurer Lollo og Bernie vil også være med for at hilse på børnene.

Spies’ feriebus har følgende turneprogram:

• Randers og Odder 21/1

• Holstebro 22/1

• Ribe og Haderslev 28/1

• Horsens 29/1

• Vejle og Odense 4/2

• Nyborg 5/2

• Helsinge og Holbæk 3/3

• Næstved 4/3


Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland, flyselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia samt hotelselskabet Resorts & Hotels. Sidstnævnte driver hotelkæderne Sunwing Resort og Sunprime Resort. Gruppen sælger ca. 1,5 millioner rejser om året i de nordiske lande. Thomas Cook Group plc er noteret på London-børsen og har på årsbasis ca. 22,1 millioner rejsende, ca. 31.000 ansatte og en flyflåde på 93.