User login

New Tic'ers

  • Kirsten Bødker
  • Vi Dale
  • Vanity Schultz
  • Ashlee Flynn
  • Elianna Nieves

Schulte-Strathaus: Sten fra et glashus?



I sidste måned (18. januar) mødtes medlemmerne af en fin lille klub, International Aviation Club. Blandt medlemmerne finder man IATA-generalsekretær Bisignani, en hel del topchefer i særligt amerikanske flyselskaber, journalister, amerikanske politikere og andet godtfolk. IAC er, hvad vi på dansk kalder en ”lobby-klub”.

Der er i øvrigt ingen særlige optagelseskriterier for at blive medlem af IAC. Det koster 75 USD om året – 40 USD hvis man er regeringsansat eller har diplomatstatus. Klubben er faktisk mest berømt for sin årlige julefest, som holdes på skiftende ambassader i den amerikanske regeringsby, og går for at være et af de årlige højdepunkter i amerikansk luftfartsindustri.

Nå, men på mødet i sidste måned, talte generalsekretæren for AEA (Association of European Airlines),  Ulrich Schulte-Strathaus. Han talte om udviklingen i amerikansk og europæisk luftfart, om ICAO, citerede kendte amerikanske digtere og var i det hele taget vældig flink overfor alt og alle. Som man nu er ved den slags sociale lejligheder.

Undtagen lige når det gjaldt de tre mellemøstlige flyselskaber: Emirates, Etihad og Qatar Airways.
Her blev AEA generalsekretæren temmelig Strathaus i betrækket. Han beklagede sig over de enorme og massive investeringsrammer, de tre flyselskaber har adgang til: omkring 100 mia. USD i bestillinger på 425 nye fly – med et samlet befolkningsunderlag, der er mindre end Washingtons.

Den underliggende kritik er ikke til at tage fejl af: Strathaus’ egne medlemmer skal fungere på rent kommercielle vilkår, og så er det unfair konkurrence at blive mødt af den ene A380 efter den anden, der flyver med mellemøstlige olie- og gasdollars i slipstrømmen. Og Schulte-Strathaus’ kritik er ikke ny: Både BA’s, Lufthansa’s og Air France’s topchefer har været fremme med kløerne over for de mellemøstlige flyselskabers vokseværk.

Det er risikabelt at kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Kigger man ned over AEA’s egen medlemsliste finder man navne som Olympic, TAROM, TAP, Malev, LOT, Czech Airlines, Alitalia – og SAS. AEA-selskaber, som har det til fælles, at deres resultater i de seneste mange regnskabsår har været blodrøde. Og at de hver især har hentet frisk kapital hos de nationalstater, de er hjemmehørende i – og for manges vedkommende også delvist ejet af.

Nogle lidt mere kreativt end andre - ikke alle fik en EU-påtale som Alitalia for ulovlig statsstøtte. Men tilbage står at nationalstaterne i mange EU-lande med mellemrum har haft de store tegnebøger fremme. Og sandheden er jo, at det gælder langt de fleste national-carriers på kloden. Luftfartens krise, som efterhånden har varet i mange år, efterlader kun ganske få flyselskaber, der reelt har holdt sig flyvende af egen drift. Og de, som har klaret sig på egen hånd, er alle sammen ”unge” carriers.

Sådan er situationen også i Mellemøsten. Her får flyselskaberne bare statskapital til at vokse i stedet for til at overleve.


Læs: Emirates skal låne penge

Det er ikke den højere videnskab at regne ud, at når et selskab som Emirates investerer i bestilling af 90 (jo – halvfems!) Airbus A380 fly, så har man brugt en anden indtjenings-lommeregner end den, der bruges i f.eks. SAS. ”Hjemmemarkedet” for Dubai-baserede Emirates er 2,3 mio. indbyggere.

Hos Qatar Airways har man mere beskedent ”kun” fem A380-fly i ordre. Men dertil kommer bestillinger på 80 Airbus A350, 60 Dreamlinere, ni Boeing 777, 15 Airbus A320 samt et enkelt Bombardier fly. I alt 170 fly i ordre og en bestående flåde på 94 fly. Og et ”hjemmemarked” i Qatar på små 1,4 mio. indbyggere.

Etihad er en lilleput i den mellemøstlige flyfamilie med ”kun” 54 fly i flåden. Men det er også det yngste, startet i 2003.
Til gengæld bugner ordrebogen: I de kommende år får Abu Dhabi-selskabet, der er rent statsejet, leveret seks Airbus A330, 20 A320, 10 A380, 25 A350, 35 Boeing 787 og 10 Boeing 777. I alt 106 nybestillinger; Velbekomme. Abu Dhabi huser ca. 900.000 indbyggere.

Set udefra er der nok ingen tvivl om at de tre mellemøstlige flyselskaber har nærmest absurd let ved at finde kapital til investeringer i nye fly, der for europæiske konkurrenter må virke helt afsindige. Og når nu Lufthansa, Air France og British Airways ikke har lige så let tilgang til statskasserne (eller de statsejede banker), er det selvfølgelig også OK at beklage sig over den ulige konkurrence.

Men når kritikken kommer fra generalsekretæren i AEA – så må han have glemt hvad hans egne medlemmers huse er bygget af.

På vores egne breddegrader kan vi glæde os over at Qatar Airways flyver dagligt på København – og får selskab af Emirates fra august. Det er måske nok lidt surt for SAS, der ikke selv kan sætte prisen på Dubai-billetterne. Men det er til gengæld godt for de rejsende.

Dem har generalsekretær Schulte-Strathaus vist glemt. Og det er skidt for AEA, for det er dem de lever af i den forening.


Recent comments