User login

New Tic'ers

  • Kirsten Bødker
  • Vi Dale
  • Vanity Schultz
  • Ashlee Flynn
  • Elianna Nieves

Kære flyselskab, jeg forlader dig...



I USA raser debatten om, hvad især kvindelige flypassagerer føler er direkte overgreb, når de udsættes for nærgående security checks i amerikanske lufthavne. På nyhederne bringer vi således i dag mandag en artikel om en amerikansk journalist, der mener sig seksuelt krænket af en sikkerhedsansat i lufthavnen i Daytona. Her bringer vi endnu et indlæg, skrevet af redaktøren på det ansete amerikanske nyhedsstite, The Atlantic.

...men du behøver ikke føle dig alt for dårligt tilpas. Det er ikke dig, det er mig, der afbryder vores forhold. Eller rettere, det er TSA (Transportation Security Administration, red.)

Jeg har ikke tænkt mig at lyve. Det er kommet mellem os. Hvis jeg er nødt til at lade en anden se mig nøgen  for at være sammen med dig - jamen, jeg er bare ikke så kinky. Og inderst inde, tror jeg heller ikke at du er. Jeg er sikker på, at det er TSA, der får dig til opføre dig på denne måde. Helt ærligt, du har ikke været den samme siden i begyndte at lege sammen.

Men jeg kan ikke give dem al skylden. Jeg tror, du gik med, fordi du troede,du var uundværlig for mig - at jeg ikke kunne leve uden dig. At uanset hvad du gjorde, ville jeg blive hos dig. Og det er sandt, du havde en temmelig godt fat. Du tog maden fra mig, og jeg elskede dig stadig – hvem ønsker også at spise det forfærdelig fedende mad? Du reducerede afstanden mellem sæderne, og jeg blev stadig, brugte bare mine miles til at blive opgraderet til første klasse. Du lod mig betale for bagage. Jeg er økonomi journalist, så jeg kan godt se, hvor du fik den idé, at jeg ville holde fast ved dig, uanset hvad.

Men den der kinky ting, den er dråben der får bærgeret til at flyde over. Jeg siger ikke, jeg vil aldrig se dig igen: Vi kan stadig mødes til en drink, eller endda en hurtig weekendtur til Californien. Men vores dage som faste følgesvende er ovre. Jeg skriver dette brev, fordi en af mine læsere påpegede, at det kun var rimeligt at lade dig vide, hvad der foregik:
Det ville ikke være fair at bare forlade dig og ikke returnere dine opkald uden at lade dig vide hvorfor. Og når det sker, er jeg en hyppig kunde hos American, og en rimelig pålidelig kunde hos Delta og United. Eller rettere jeg var.

Faktisk har jeg allerede forladt dig. Min fætter's bryllup i Buffalo i oktober? Jeg kørte otte timer hver vej. Vi vil besøge min far i Boston over julen? Vi tager toget fra DC, i stedet for at underkaste os den nedværdigende tort at flyve. Hvis det er under 500 miles, vil jeg gøre alt for at undgå at flyve.

„Uncle Sam“ bekymrer sig muligvis ikke om det mindretal af vælgere, der flyver ofte. Men det håber jeg at du gør. Måske dør den gamle flamme ikke helt ud. Jeg ønsker ikke at vække falske forventninger - men du kan vinde os tilbage. Hvis du spiller dine kort rigtigt.

Hvis ikke – så vinker jeg til dig. Fra vinduet i bussen, når den kører forbi Newark lufthavn.

Kærligst Megan

Originalt indlæg kan findes her

Hvad mener du? Er sikkerhedskontrollerne blevet for nærgående - og er det nødvendigt. Skriv en kommentar.

 #

Nærtagende kvinder

Ærlig talt - hvad er vigtigst? At sikkerheden er i top, eller at nogle få "gimper" synes, der bliver gået for tæt på når de skal igennem sikkerhedskontrollen.
Selvfølgelig kan et være ubehageligt at blive berørt af fremmede sikkerhedsvagter. Men det er altså prisen vi må betale for at komme fra A til B på en effektiv måde. Og ingen - ikke engang "følsomme kvinder" vil vel risikere at blive bombet i havet, fordi man ikke kan gennemføre sikkerhedskontrollen grundigt.
Jeg synes også det er irriterende at skulle stå i kø, bruge tid og aflevere sko og bælter osv. Men jeg glæder mig hver gang jeg kommer ud i flykabinen over, at det trods alt er blevet gjort grundigt. Så kvinder - lev med det. Eller gør som bloggeren - tag bussen!

 

Recent comments