User login

New Tic'ers

  • Kirsten Bødker
  • Vi Dale
  • Vanity Schultz
  • Ashlee Flynn
  • Elianna Nieves

Berlin på vej mod rekord

Mange gengangere og ønsket om kultur lokker danskerne til millionbyen


"I 2012 slog Berlin rekorden for danske besøgende. De første otte måneder i år ligger Berlin på150.000 besøgende og 413.000 overnatninger, en fremgang på henholdsvis 2,7 og 6,3 procent. Jeg tror vi også i 2013 kommer til at sætte ny rekord fra Danmark.

Danskerne kan godt lide Berlin. De fleste tror, at det er nattelivet som trækker. Men det er ikke den vigtigste årsag til, danskerne besøg. 70 procent svarer, at det er kultur i bred forstand," sagde Christian Tänzler, pressechef, Berlin, til www.tic.travel, da Berlin og Tysk Turist Information som de første holdt julemøde i København.

"Kultur er museer, opera, musicals, teater, musik, men også hvordan Berlin har udviklet sig til en levende by efter Berlin stort set var ødelagt efter 2. Verdenskrig, og genforeningen efter Murens fald. Det kan man ikke se nogle andre steder i verden.
"Det er ikke fordi der er kommet så mange nye forbindelser til Berlin. De unge flyver og familier kommer i bil .Men omkring 30 - 40 procent er gengangere som kommer til Berlin igen og igen, fordi der altid sker noget nyt. Der er omkring 1.500 Events hver dag året rundt i Berlin Der kommer også hele tiden nye hoteller, så der nu er omkring 800 hoteller og 130.000 værelser. Bl.a. Das Stue, et hotel som er lavet i den tidligere danske ambassade i Berlin, og "25 Hours Hotel", hvor saunaen er på toppen af hotellet, så man kan sidde i saunaen og nyde udsigten over byen," siger Christian Tänzler.

2014 bliver præget af Murens fald for 25 år siden.

"Kan Berlin lære noget af København?"

"Ja. Berlin kan lære at blive en bedre cykel by. I øjeblikket kører omkring 15 - 20 procent på cykel til arbejde i Berlin. Det tal skal meget højere op, bl.a. ved at få¨supercykelstier som i København."

 #

Berlins kæmpehoteller

Meget store hoteller!

 

Recent comments