User login

New Tic'ers

  • Kirsten Bødker
  • Vi Dale
  • Vanity Schultz
  • Ashlee Flynn
  • Elianna Nieves

Donald Trump svigtede New Orleans

Pralede med at bygge "den mest fantastiske bygning" New Orleans nogensinde har set

(ipw - New Orleans):"Jeg vil bygge et arkitektonisk vidunder. Den mest fantastiske bygning New Orleans nogensinde har set. Intet vil nogensinde komme i nærheden af den nye bygning."

Ordene var meget store fra Donald Trump, da han i august 2005 fortalte, at han ville bygge ikke alene et nyt hotel, men også ejerlejligheder, parkeringsplads til 715 biler, og et spir i toppen på over 40 meter.

En hotelbygning på 70 etager til omkring 200 mio. US Dollars central placeret i  New Orleans.

"New Orleans er en sexy by på mange forskellige måder, og vore kunder som har købt lejligheder i andre Trump Towers har forlangt, at New Orleans også bliver et sted hvor de kan købe lejlighed," sagde Donald Trump.

Ikke alene Donald Trump kom til New Orleans. Også hans søn Donald Trump Jr. kom til byen, og de fastholdt den store interesse for at bygge.

Siden er der intet sket. Undskyldningerne har der været mange af. Finanskrisen i 2008, øgede byggeomkostninger, dårlige tider  osv. Nu ville projektet koste 400 mio. Dollars.  I et interview med David Letterman i "The Late Show" talte Donals Trump stadig om New Orleans hotellet. Men enden på projektet blev, at lejen på den grund hvor hotellet skulle ligge ikke blev betalt, så et parkeringsselskab overtog grunden på tvangsauktion.

Så der hvor det flotteste hotel i New Orleans skulle have ligget er i dag P-pladser.

"Donald Trumps kandidatur til at blive præsident er fulgt op af løfter om at bygge noget. Nu er det en mur mod Mexico. Men denne gang er det mere end en by, som ser om løfterne bliver opfyldt," lyder det syrligt fra den lokale avis "The Times-Picayune".

"Jeg har aldrig et minut troet på det projekt. Det er en vittighed. Jeg stoler ikke på Donald Trump, hverken som forretningsmand eller som en der kan beklæde et offentligt embede. Vi er ikke politiske. Men jeg er imod den måde Donald Trump opfører sig og udtaler sig om andre menneskers race og tro.

Han er ikke statsmandsagtig, og jeg tror hans udtalelser skader USAs turisme.

Der er bygget tusinde af hotelværelser i New Orleans siden DonaldTrump fortalte om sit nye hotel. Hvis han ville, havde han haft rig mulighed for at bygge," siger Stephen Perry, President og CEO for New Orleans Turistbureau.

Billedtekst: Donald Trump havde de helt store ord fremme, da han i 2005 fortalte om sit nye 70 etager høje hotel i New Orleans. Nu 11 år senere er det stadig ikke blevet til noget.

Recent comments