User login

New Tic'ers

  • Kirsten Bødker
  • Vi Dale
  • Vanity Schultz
  • Ashlee Flynn
  • Elianna Nieves

Flyselskaber i opråb til EU: Strejkeaktioner får amok

En række store europæiske flyselskaber gør nu fælles front overfor EU’s politiske organer, for at få gjort noget ved de omsiggribende strejker, der rammer europæiske lufthavne og flyveledelser. Igen i dag har franske flyveledere således varslet, at de fungerer med ”reduceret kapacitet”, hvilket både Ryanair, British Airways, Iberia og easyJet regner med vil føre til talrige forsinkelser og aflysninger. Også i Lissabon er der strejkeaktioner i dag, her er det ground handling personalet, der forstyrrer flytrafikken.

Ifølge Ryanair er situationen værst i Frankrig: Ifølge flyselskabet er det i dag femte gang på bare to måneder, flytrafikken rammes på grund af aktioner fra de franske flyveledere.

”Denne seneste urimelige strejkeaktion viser, hvordan en lille fransk fagforening endnu engang kan tage luftrummet i Europa som gidsel, og berøre tusindvis af flyvninger fra England, Irland, Spanien og Italien, som ikke kan starte og lande i Frankrig, med ødelagte rejseplaner for hundredtusindvis af passagerer til følge” lyder det i en udtalelse fra Ryanair.

Flyselskaberne er gået sammen i organisationen A4E, som vurderer at 2016 bliver et ”rekordår” for strejkeaktioner i europæiske flyveledelser og lufthavne. Ifølge organisationen har den seneste tids aktioner i Grækenland, Italien, Belgien og Frankrig alene i marts og april måned betydet mere end 2000 aflyste flyafgange og 16.000 timers forsinkelse.

Recent comments