User login

New Tic'ers

  • Kirsten Bødker
  • Vi Dale
  • Vanity Schultz
  • Ashlee Flynn
  • Elianna Nieves

Ny sandstrand skal trække nye turister

Bandholm på Lolland får ny sandstrand på 100 x 50 meter. Pris:  1 mio kr. 

Hvad gør man hvis man gerne vil trække nye turister og ikke har nogen strand? Man laver en ny sandstrand.

Det er hvad Bandholm på Lolland har gjort.  Den lille by er gået i gang med at lave en helt ny hvid sandstrand på 100 X 50 meter.  Det svarer nogenlunde til størrelsen på en fodboldbane. Stranden ud for havnekajen i Bandholm havn vil starte med at være 1,20 – 1,30 meter dyb inde på land og langsomt gå ned til nul ude i vandet.

“Sandstranden er tænkt som et tilskud til byen, til glæde for byens beboere og skal være med til at trække turister til området. Stranden vil koste omkring 1 mio kr, hvoraf selve sandet koster 400.000 kr. Sandet kommer fra vandet ud for Langeland, og bliver så sejlet over 13 gange med en sandsuger, ”siger  Joshua Dalgaard, næstformand i foreningen Bandholm Aktivitetsforening og direktør for Bandholm Hotel.

”Vi har en halv times kørsel til den nærmeste sandstrand i Nakskov, Rødby eller Marienlyst. Vi har mange gæster på hotellet som spørger efter en sandstrand. Da vi så fik muligheden og tilladelsen til at lave en strand var det en oplagt ide.“Der er ingen tvivl om, at dette er med til at forstærke den positive udvikling, som allerede er i gang i Bandholm. Vi har Knuthenborg tæt på, et 4-stjernet hotel i byen med restaurant og ishus, museumsbanen kører med veteranjernbane til havnen, og nu får vi også en ægte sandstrand, som prikken over i’et,”siger Joshua Dalgaard.

Den nye strand ventes færdig i denne uge. Vindmøllefonden har betalt 400.000 kr. til køb af sand.

Billedtekst: Bandholm på Lolland får nu sin helt egen sandstrand. Tidligere skulle gæster og beboere i byen køre ½ time til nærmeste strand.

Recent comments