User login

New Tic'ers

  • Kirsten Bødker
  • Vi Dale
  • Vanity Schultz
  • Ashlee Flynn
  • Elianna Nieves

10 procent flere bookinger

Small Luxury Hotels hare succes i Danmark efter Nimb blev valgt til verdens bedste hotel

”Danmark er et vigtigt marked for Small Luxury Hotels. Omsætningen i Danmark fra rejsebureauer som booker vore hoteller er steget med 10 procent. Vi ser frem til mere succes, flere hoteller og større omsætning i de kommende år.”

Christine Silva, Sales Manager, Small Luxury Hotels, (SLH), var fuld af optimisme, da SLH bød omkring 50 rejsebureaufolk velkommen til roadshow på hotel Nimb i København.

SLH var på et roadshow i Oslo, Stockholm og København. SLH har to hoteller i Danmark, hotel Nimb og Kokkedal Slot.

”Vi har nu 520 hoteller i 80 lande og vi får stadig nye hoteller,” sagde Christine Silva, som ikke vil udelukke flere hoteller i Danmark.

Hotel Nimb blev sidste år valgt til det bedste hotel i verden ud af de 520 hoteller.
Sverige har to hoteller, Finland to, bl.a. det nye Hotel Haven i Helsinki, mens Norge ikke har nogle hoteller i kæden.

"Sådan et roadshow med Small Luxury Hotels er en koncentreret og effektiv måde at blive opdateret. Vi kender jo de fleste hoteller i forvejen. Men der kan være et eller andet, som kan lægge kimen til noget vi gerne vil samarbejde om.

Skulle vi have den samme opdatering skulle vi rejse rundt i verden. Det ville kræve tid og koste mange penge. Et roadshow er meget hurtigere og billigere," siger Christian Torp, CEO, Peacock Travel og  Discovery Travel til www.tic.travel.

Der var 16 udstillere. Flest fra Europa, men en fra Asien.
Det var Laurent Myter, Executive Vice President, YTL Hotels, som omfatter 24 hoteller, flest i Malaysia, men også i Japan.

”Danmark er et stort marked for os. Vi har flere danskere end tyskere på vore hoteller. Her er masser af muligheder. Hvis jeg ikke kommer, bliver de ikke udnyttet,” siger Laurent Myter.


Billedtekst: Janne Ant-Wuorinen, hotel Manager på Hotel Haven i Finland, nyt hotel i Small Luxury Hotels (SLH), Christine Silva, Sales Manager, SLH, Christian Torp, CEO, Peacock Travel og  Discovery Travel og Georg Mogensen, Project Manager, Via Egencia ved SLHs roadshow i København.

 

Recent comments