User login

New Tic'ers

  • Kirsten Bødker
  • Vi Dale
  • Vanity Schultz
  • Ashlee Flynn
  • Elianna Nieves

Dramaet om Sydney Operahus filmatiseres

Dansk,Svensk,Australsk i samarbejde om Jørn Utzons stjerneprojekt

Nu kommer filmen om den unge danske arkiket Jørn Utzons kamp for at få lov til at bygge Sydney Operahouse.

Jørn Utzon vandt i 1957 en stor international konkurrence om at bygge et nyt operahus i Sydneys Havn. Jørn Utzon fik ideen da han skrællede en appelsin, mens hans tanker og ideer om hvordan et operahus skulle bygges var aldrig set før.

Så der skulle gå flere år inden huset kunne bygges, og der f. eks. var fundet en løsning på, hvordan det imponerende tag skulle laves.

Jørn Utzons tanker var et opgør mod  hvordan australske arkitekter tænkte. Dette sammen med en heftig budgetoverskridelse gjorde, at Jørn Utzon blev frataget opgaven og i 1966 rejste fra Australien.

Kun det yderste af Sydney Operahouse blev opført som Jørn Utzon ville. Indretningen inde i bygningen blev overtaget af et hold lokale arkitekter – en beslutning som siden er bittert fortrudt.

Jørn Utzon vendte trods flere tilbud aldrig tilbage til Australien. Han nåede aldrig at se det operahus, som i dag er den mest fotograferede bygning i Australien og som er et ikon for Australien. Nu arbejder hans søn Jan Utzon lejlighedsvis med Operahuset.

Den danske producer Ole Søndberg er med i projektet. Han har tidligere produceret blandt andet filmatiseringen af Stieg Larsson-romanen "Mænd der hader kvinder" og tv-serien "Wallander".

”Utzon var en fantastisk dansk arkitekt, og historien om hvordan han skabte Operahuset i Sydney er både fascinerende og skræmmende. Den historie bør blive fortalt,” siger Ole Søndberg i en pressemeddelelse.

Recent comments