User login

New Tic'ers

  • Kirsten Bødker
  • Vi Dale
  • Vanity Schultz
  • Ashlee Flynn
  • Elianna Nieves

”Charterferie trives i bedste velgående”

Livstilsekspert Flemming Møldrup ser positivt på charterbranchens fremtid

”Charterbranchen trives i bedste velgående. Den kan tilbyde gæsterne alt. Lidt på egen hånd og lidt med andre.”

Sådan sagde Flemming Møldrup, Livstilsekspert, da han på et pressemøde med Bravo Tours i København fortalte om trends indenfor rejsebranchen.

De tre vigtigste trends er:

1. Live life to the fullest
Rejsende skal komme hjem klogere og med oplevelser mere end sol og strand.

2. Local, local, local
Finde det de lokale går efter. Den lille lokale jazzklub, restaurant eller cafe.

3. Vi vil deltage i noget mere
Giv os noget vi ikke kan få andre steder. Noget vi selv kan deltage i.

Flemming Møldrup kendt fra bl.a. ”Kender du typen” fortalte også, at det hjælper hvis der er en god sag bag et salg. F. eks. Airbnb som har sloganet ”To get rid of all strangers in the world.”

“Vi oplever en stigende tendens til, at danskerne gerne vil vende klogere hjem fra ferie. Selv om man i dag kan læse sig til meget , kommer der altid et tidspunkt, hvor man gerne vil spørge nogen om noget. Nogen der kender rejsemålet og kan give viden, gode tips og ”hemmelige” oplevelser,” siger Peder Hornshøj, direktør, Bravo Tours.

Kontorer i Danmark

Peder Hornshøj, direktør, Bravo Tours tog sig af rejsedelen: ”Andre rejsebureauer skærer ned på deres kontorer i Danmark. Det gør vi ikke. Vi har kontorer i Herning, Odense, København, Ålborg og gennem Sun Tours også i Aarhus. Vi sælger kun 1 – 2 procent af vore rejser gennem direkte salg i rejsebutikkerne. Resten sælges gennem nettet og på telefon. Men jeg mener, at det er vigtigt vi er i øjenhøjde med kunderne. Mange kommer ind og spørger om rejser i butikkerne, og så køber de bagefter på nettet. Så lang tid folk vil have butikker og kataloger beholder vi dem,” sagde Peder Hornshøj.

En nyhed er fly fra Ålborg og København til Mombassa i Kenya med sol og safari. Det er et Primara Fly med 189 passagerer og en mellemlanding på vejen.
”Bekymrer sikkerhedssituationen i Kenya dig?”
”Nej. Jeg har været i Kenya mange gange og altid følt mig helt tryg,” siger Peder Hornshøj.
Nyt rejsemål er også La Palma, en af De Kanariske Øer.

Billedtekst: Peder Hornshøj og Flemming Møldrup er enige om at fremtiden ser lys ud for charterferien i Danmark.

 

Recent comments